13. november 2008

Forfra

forfra

det er rigtigt at byens lys og glas bare ikke får os til at tænke glæde og åbenhed
som lys og glas kan gøre
men lukker byens rum i spejl der ikke spejler gaderne
og i et mørke om vinteren hvor de før sprængte ungdomshuset i luften
vender pulsen i stenbyen så gangsterne nu sprænges
og der er tre veje udenom det liv der er udbredt foran dig
kommunist, gangster eller religiøs
alle over en bred kam

men blodet bølger til al din tid i dine årer

mit i sine episke slag i gas og over de lysende tårne og tonede ruder
og den nagende anonymitet der bliver ved hele vejen op af trappen
til den bliver næret ved fællesskabets fjernsyn
og den historie af fataliteter og glødende drømme den alligevel har lagt i vores hænder
barndommens udflugter til nationalstatens indrømmet diverse symboler
og at se og bygge vores egne
- store københavnske køter din mystik er borte i aften
skrid ud i regnen

men blodet bølger til al din tid i dine årer

det er heller ikke mangel på kærlighed i gadeplan med sine flygtige samblikke
stumme kys og lyse fridage
der kommer ingen hævner og ingen profet, ingen statistik
når vi alligevel danser uimodståeligt metrisk fabulerende
er det de blandede blus der lyser os op
i det iris dækkes af et blink
regerer kaos konstant i mørket
og skønheden i de åbne øjne

og blodet bølger til al din tid i dine årer.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Information:

Hvasomhelst
er et kunstnerfællesskab som huser:
Kïm Hr. Hôlm
Rasmus Espeñhain
Simon Abrahamsen
Miriam Dahane
Peter "bizk" Andersen
Heidi S. Brandt
og
Mette Mørk Christensen






Kig forbi vores atelier/værksted
og få en sludder for en pladder,
hvis du er intresseret i at lege med os
i projekt-, festival- og udstillings-sammenhænge.
Vi tænder på alt!

hvorsomhelst, nårsomhelst, hvasomhelst!


Blog history